Wagyu kød

Wagyu-kød er en type kød, der stammer fra Wagyu-kvæg. Kvæget er oprindeligt fra Japan, men opdrættes i dag også i blandt andet USA og Australien. Wagyu-kvæg producerer kød, der er særligt mørt og saftigt, og det er kendt for sit høje fedtindhold og lækre smag.

6 varer

Faldende orden
pr. side

Hvad er forskellen på Wagyu-kød og Kobe-kød?

Du har sikkert hørt om Kobe-kød før – ikke sandt? Du ved, det kød fra køer, der efter sigende har modtaget massage, lyttet til en helt bestemt type musik og drukket gæret øl. Dette er først og fremmest skrøner, og vi bør nok sande, at disse påstande om køernes liv stammer fra en kreativ markedsføringsafdeling.

Alt Kobe-kød er Wagyu-kød, men ikke alt Wagyu-kød er Kobe-kød. Hvad mener vi så med det? Jo, Wagyu kommer fra fire specielle japanske kvægracer. En af disse racer – det såkaldte Tajima-kvæg – giver hjemmel til at kunne kalde kødet Kobe. Man kan sammenligne det med champagne. Her må du kun kalde den mousserende vin for champagne, hvis de eksklusive bobler kommer fra Champagne-området. Tilbage til Wagyu-kød, så er der også nogle andre krav, der skal være opfyldt. Dem kan du læse mere om på vores side om Kobe-kød, hvis du er interesseret. 

Wagyu-kød er altså i helt samme boldgade som Kobe-kød, og du får fuldstændig samme overvældende oplevelse, når du smager vores Wagyu-steaks, der simpelthen er så møre, at det nærmest burde være ulovligt. Wagyu er oksekødets svar på Rolls Royce. Du får ikke et mere udsøgt stykke kød end dette, og hele verden har i nyere tid fået øjnene op for det ekstremt møre kød, der kommer fra fire specielle japanske kvægracer. En Wagyu-steak går fremragende til de helt specielle aftener, hvor kun det bedste er godt nok – og vi garanterer dig, at det her er det bedste.  

Sådan værdisættes vores Wagyu-kød ud fra marbling score (MBS)

Marbling Score er et rangeringsredskab, der udelukkende hører til Wagyu-kød. Formålet hermed er at vurdere kvaliteten af dit Wagyu-kød. Men lad os dog lige starte med at slå følgende fast: Alt Wagyu-kød er af en absurd fantastisk kvalitet og har en smag samt mørhed, der overgår alt andet oksekød – det kan ikke diskuteres.

Marbling-scoren viser dig simpelthen niveauet af fedtmarmorering i dit Wagyu-kød. Jo højere MBS, desto mere intramuskulært hvidt fedt findes der i den respektive udskæring. Det er denne fedtmarmorering, der gør dit Wagyu-kød mere mørt og giver det en mere intens smag. Derfor betyder en højere marbling score i sidste ende, at din udskæring er af en højere kvalitet indenfor den kategori, der hedder Wagyu-kød.

Læs vores guide Hvad er Wagyu-kød.

Sådan steger du dit Wagyu-kød helt perfekt

Når du køber en luksuriøs Wagyu-steak, ønsker du ikke at tilberede den forkert. Vi har lavet en video, hvor vi skærer fuldstændig ud i pap, hvordan du tilbereder din steak helt perfekt, så du undgår at fejle. Her kan du se, hvordan du steger den perfekte bøf.

Husk at lade dit Wagyu-kød hvile efter tilberedning 
Her på siden fremgår det også, at prisen på vores Wagyu-kød stiger, i takt med at det har en højere MBS. Du kan se på billederne, hvordan kødet nærmest er mere hvidt end rødt, desto højere scoren er. Dette er vigtigt at have in mente, når dit Wagyu-kød kommer på panden eller grillen. Her vil disse hvide fedtmarmoreringer smelte, frigive en masse smag og dernæst give kødet en mørhed, der overgår alt, du før har smagt.

Når kødet bliver udsat for varme, vil denne udsøgte marmorering frigive en stor mængde  intens saft, som du nødigt vil lade gå til spilde. Derfor kan det ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at lade din Wagyu-steak hvile efter tilberedning. Begynder du at skære i den med det samme, vil alt saften sive ud på spækbrættet – og det er en skam. Vi anbefaler, at du lader kødet hvile i 15-20 minutter, hvor det får lov til at trække sig sammen og holde på den fremragende saft. Det vil alt andet lige give en bedre smagsoplevelse.

Køb Wagyu-kød til en ærlig pris hos The Meat Club

Vi ved godt, at det ikke er hver dag, man lige beslutter sig for at købe Wagyu-kød – selv for en slagter, der tilbeder og lever for det gode stykke kød, er Wagyu forbeholdt de helt specielle anledninger.

Men det skal så siges, at vi ofte er 10-20 % billigere end resten af markedet, og så spørger du sikkert; hvordan og hvorfor er vi det? Hos The Meat Club har vi ingen fordyrende mellemled mellem producenten og os selv, og derfor kan du købe Wagyu-kød til en god pris hos os. Vi forhandler direkte med kvægavlerne i hele verden, og det mener vi, giver bedst mening for vores kunder.  Der er ingen grund til at betale overpris for en fantastisk smagsoplevelse.


Hvorfor er en Wagyu-bøf dyr?

Wagyu-bøffer er dyre af flere grunde. Dels fordi det er en særlig type kød, der kun findes i en håndfuld lande. Dels fordi det er meget smagfuldt og indeholder en høj koncentration af umami, der er den fjerde smagssans. Wagyu-kød er også en meget tung spise, så man behøver ikke spise så meget af det for at blive mæt.