Stegning af ribeye

Ligesom alt andet kød har en ribeye en ideel stegetid. En ribeye udskæres fra det øverste af oksefileten, og kødet har ry for at have masser af kraft og smag samt en helt fantastisk fedtmarmorering. Se vores udvalg af ribeye her, hvor du både finder ribeyes på ben samt skåret ud som bøffer. Nedenfor kan du læse mere om, hvordan du får fuldstændig styr på en ribeyes stegetid.

Du kan også prøve kræfter med en hel ribeye steg.

Stegning af ribeye på panden eller grillen

Når du skal have styr på din ribeyes stegetid, er der forskel på, om den kommer på panden eller grillen. Vi anbefaler altid, at du steger en ribeye på grillen for det helt perfekte resultat. Stegning af en ribeye på panden kan sagtens lade sig gøre, men i de fleste tilfælde kræver det, at udskæringen er uden ben. 

Her hos The Meat Club fører vi gode tilbud på ribeye med ben, og i kraft af størrelsen på denne type udskæring kan det være en fordel, at stegningen heraf foregår på grillen. Fordelen ved ribeye med ben er også, at denne udskæring holder på meget af sin værdifulde saft. 

Som en sidste tilføjelse: Får du besøg af vennerne, er der også noget ekstraordinært og grundlæggende blæret over at servere en udsøgt ribeye på ben. Husk dog at have helt styr på ribeyens stegetid for det helt perfekte resultat.

Sådan lyder den idéelle ribeyes stegetid

Man siger, at et tyndt stykke kød gerne må vendes hvert halve minut. Det er ikke tilfældet med en ribeye. Vi har den helt rette guide til, hvordan du foretager den helt perfekte stegning af en ribeye. Først og fremmest anbefaler vi, at du bruger en grill for det bedste resultat. Nedenfor kan du se fremgangsmåden:  

  1. Først skal grillen skrues max op for alle brændere. Jo højere temperatur, når du lægger kødet på grillen, desto bedre. 

  2. Vent gerne 10-15 minutter yderligere, når grillen har nået sin toptemperatur – på den måde får du nemmere de blærede grillstriber på kødet.

  3. I mellemtiden anbefaler vi, at du krydr kødet med salt og peber, og er du lidt eventyrlysten, kan du tilsætte andre krydderivarianter.

  4. Du lægger herefter kødet på grillen, lukker låget og venter to minutter, inden du vender kødet. Dette skal du gøre to gange på hver side.

  5. Til sidst skruer du varmen ned til 160 grader og venter, indtil kødet har den ønskede kernetemperatur.

Den intense varme i starten gør, at den indledningsvise stegning af ribeyen skaber en sprød og lækker skorpe. Grunden til at du bør skrue ned for varmen herefter, er, fordi du ønsker den helt rette kernetemperatur, uden at kødet bliver branket. 

Et godt tip, når du griller din ribeye

Du kan med fordel placere bøfferne på grillens uberørte overflader, hvis det er muligt, når du vender kødet – altså de steder, som ikke tidligere har været i kontakt med bøfferne. Her har risten stadig den ekstremt høje temperatur, som gør at du får grillstriber på begge sider af kødet. Roter gerne bøfferne 90 grader, så du får striber både på kryds og tværs.

Ribeye stegetid: Sådan opnår du den ønskede tilberedning

Kernetemperaturen bestemmer, hvilken farve dit kød får – altså om den bliver alt lige fra gennemstegt til rosa. Vi anbefaler, at du bruger et stegetermometer, hvis du ønsker at holde trit med kernetemperaturen. Nedenfor kan du se en rettesnor for anbefalet kernetemperatur ved stegning af din ribeye

  • Rosa: 55-60 grader

  • Medium: 60-65 grader

  • Gennemstegt: 65-68 grader

Vi håber, du nu har styr på din ribeyes stegetid og får en udsøgt smagsoplevelse. 
Velbekomme!