Braiserede svinekæber med blomkålsgratin

(4 personer)
Det skal du bruge:
  • Kød:
  • Tilbehør: Blomkålsgratin

Tilberedning af Kød

  • 1kg afpudsede svinekæber
  • 1 knoldselleri
  • 3 løg eller zittauerløg
  • 1 bundt friske forårsløg
  • 10 fed hvidløg
  • 10 cherrytomater
  • 2dl mørk øl
  • 30g smør eller olie
  • 1 bundt friske krydderurter (f.eks. timian)
  • 5 tsk basilikumpesto
  • 50ml olivenolie

Start med at klargøre cherrytomaterne ved at hælde olie over dem sammen med salt og lade dem stå i en lille skål og trække. Rengør svinekæberne ved at skære fedt og sener af.
Brun og steg kæberne på en pande med smør eller olie. Krydr kæberne med salt og peber.
Imens kødet brunes, skal selleri og løg skæres i grove stykker og kommes i en ildfast fad eller i en stegeso. Tilsæt her de pillede hvidløg, forårsløg (der er skåret i grove stykker) og hakkede krydderurter.
Når svinekæberne er blevet brunet på alle sider, skal de lægges oveni ingredienserne i fadet eller stegesoen. Hæld 2-3dl mørk øl over dem. Afslut forberedelsen ved at lægge basilikumpestoen ovenpå svinekæberne. Sæt låget oven på stegesoen eller brug et stykke sølvpapir til at dække anretningen, hvis du bruger et ildfast fad.
Sæt retten ind i en forvarmet ovn på 150 grader og lad det tilberede i cirka 1 time. Efter 1 time skal låget løftes eller sølvpapiret fjernes, og tomaterne placeres ovenpå kødet. Skru temperaturen op på 200 grader og lad retten bage færdig i 25-30 minutter.

Hvis ikke du har mørk øl, kan rødvin også bruges. Du kan servere den mest indbydende anretning, når du gemmer lidt selleri og forårsløg og bruger dette som pynt. De braiserede svinekæber kan spises med tilbehør, der passer til årstiden.

Opskriften er udarbejdet af Vildmedmad.dk

Tilbedredning af tilbehør

  • 1 blomkål
  • 50 g. smør
  • 50 g. mel
  • 4 dl mælk
  • 3 æg
  • 75 g. Vesterhavsost eller parmesan
  • En håndfuld rasp

Del blomkål i små buketter og kog dem i gryde med letsaltet vand i ca. 10 min. Smelt smør i en gryde, tilsæt mel og pisk godt. Tilsæt mælk lidt ad gangen, pisk og kog “saucen” godt igennem i et par min. Riv osten og tilsæt den til den varme sauce, smag til med salt og peber.
Afkøl den lidt og tilsæt de hele æg, et ad gangen. Smør en gratinskål eller et dybt ildfast fad med smør og drys det med rasp og kom blomkål i fadet. Hæld ostesaucen over og drys derefter også blomkålene med rasp, bag gratinen ved 180 grader i 45 minutter.

Opskriften er udarbejdet af kok Thomas Guldhammer