Brisket med coleslaw og BBQ sauce
- Kød:
- Tilbehør: Coleslaw og BBQ sauce
Tilberedning af Kød
- 1 Oksespidsbryst
- 1 spsk. brun farin
- 1 spsk. løgpulver
- 1 spsk. hvidløgspulver
- 1 spsk. sød paprika
- 2 tsk. sennepspulver (Colemanns)
- 1 tsk. friskkværnet peber
- 1 tsk. groft salt
- 1 tsk. Cayennepeber (strøget)
- 1 tsk. tørret timian
- 1 tsk. tørret oregano
- 2 spsk. ufortyndet kalvefond (Touch of Taste)
Bland alle krydderier sammen (undtaget kalvefond der først skal bruges senere). Trim det meste af fedtet af oversiden af kødet, og gnid hele stegen i rub, så den er godt dækket. Pak stegen ind i folie eller vitawrap og læg den i køleskabet i mindst 12 gerne 24 timer. Når stegen er klar, stikkes et stegetermometer ind i det tykkeste stykke af stegen. Grillen tændes, på indirekte varme, til langtidsstegning, altså med en middeltemperatur omkring 100-110 grader, og IKKE over, hellere lidt under, så tager det bare lidt længere tid før stegen er færdig. Når kernetemperaturen når 65 grader, tages stegen ud, og pakkes i folie. Inden folien lukkes, hældes to spiseskeer kalvefond ud af stegen, og den pakkes helt ind. Læg stegen tilbage i grillen. Når kernetemperaturen siger 93-94 grader tages stegen ud, og hviler, i folien i 30 minutter. Herefter er den klar til servering. Skær tynde skiver på ca. ½-1 cm, på tværs af stegen/fibrene og server med grillede grønsager, krydrede kartoffelbåde og en hjemmelavet whiskeysauce.
Opskriften er udarbejdet af Grilltips.dk
Tilbedredning af tilbehør
Coleslaw
- 1 Spidskål eller hvidkål
- 3 - 4 Gulerødder
- 1 Løg
- 4 spsk. Mayonnaise
- 4 spsk Creme Fraiche, Youthurt eller A38
- 1 - 2 spsk Sennep, som French´s gul sennep
- 2 tsk Æbleeddike eller hvidvinseddike
- ½ tsk Sukker
- Salt og peber
Bland cremefraiche, mayonnaise, sennep, rørsukker og æbleeddike eller hvidvinseddike sammen, og smag til med salt og peber. Snit kålen i tynde strimler, evt. på et mandolin jern. Riv gulerødderne og løget. Bland alle delene sammen i en stor skål.
Opskriften er udarbejdet af Gastromad.dk
BBQ sauce
- 2 rødløg
- 2 store fed hvidløg
- 50 gram brun farin
- 1 dl Teriyaki sauce – kan erstattes af lidt mindre Soya sauce
- 0,5 dl Soya sauce
- 2 dl Æblejuice
- 1 dl Jack Daniels - eller anden whiskey
- Lidt Tabasco sauce efter smag
- 1 dl Ketchup
- 1/2 tsk. paprika - gerne røget
Rødløg og hvidløg hakkes og steges lysebrune i en gryde. Tilsæt de resterende ingredienser. Saucen varmes op til kogepunktet, og skal derefter simre i min. 30 minutter under jævnlig omrøring. Når de 30 minutter er gået, kan saucen evt. blendes eller jævnes maizena til den ønskede konsistens. Smag saucen til - den skal på én gang være sød, syrlig og stærk.
Opskriften er udarbejdet af kok Thomas Guldhammer