Okseculotte m. grillede majskolber og tomatsalat

(4 personer)
Det skal du bruge:
  • Kød:
  • Tilbehør: Grillede majskolber m. parmesan og chili, samt tomatsalat

Tilberedning af Kød

Standart forberedelse og udskæring.
Rids fedtet med en skarp kniv, og pas på at der ikke skæres helt ned til kødet. Krydr med salt og peber, samt masser af knust hvidløg. Udskær ALTID en steg, på tværs af fibrene i kødet.

Kernetemperatur på en Culotte
Det anbefales at en Culotte serveres rosa eller medium og ikke gennemstegt. Her er de ideelle kernetemperaturer for Culotte

  • Rosa: 57-59°C (tag stegen ved 56 grader)
  • Medium: 60-63°C (tag stegen ved 60 grader)
  • Gennemstegt: 64-66°C (anbefales ikke)

Langsomt, over 5 timer
En Culotte kan sagtens blive stegt langsomt ved svag varme. Så er det vigtigt at Culotten placeres på indirekte varme, med en drypbakke under, og tilberedes ved 60-70 grader i 4-5 timer, indtil en kernetemperatur på 57 grader (medium) eller 62 grader (gennemstegt). Ved gennemstegt risikerer man at stegen bliver tør, så jeg vil klart anbefale at man tager den ved 57 grader. Server omgående, eller pak den i folie og et viskestykke og lad den trække i 20-30 minutter.

Varmt og effektiv med intervalstegning
En Culotte kan tilberedes hurtigt, med intervalstegning. Dette gøres over høj, indirekte varme med 15 minutters intervaller. Grillen skal varmes op til 220-240 grader, og en foliebakke placeres under kødet.

  • Rids fedtet på oversiden af Culotten og krydr Culotten med knust hvidløg, salt og peber. Lad gerne stegen hvile en times tid inden stegning (ikke i køleskab).
  • 15 minutter ved fuld varme – Vend efter 7,5 minut
  • 15 minutter på et skærebræt (ikke tildækket)
  • 15 minutter ved fuld varme – Vend efter 7,5 minut
  • 15 minutter på et skærebræt (ikke tildækket)

Grill stegen færdig til en kernetemperatur på 56 grader. Pak Culotten ind i folie og et viskestykke, og lad den hvile i 45 minutter. Herefter er Culotten klar til servering.

Klassisk tilberedning
Tænd grillen og forbered den til indirekte varme, 200-220 grader). Krydr Culotten som beskrevet ovenfor, og læg den i en stegholder i grillen, med en foliebakke under. Stik et godt grilltermometer i stegen, og grill stegen til en kernetemperatur på mellem 57-63 grader. Kommer kernetemperaturen over 63 grader risikerer man at stegen bliver tør og sej. Tag hellere stegen ved 57 grader, og lad den hvile, tildækket indtil kernetemperaturen er steget et par grader, og server så stegen. 

Opskriften er udarbejdet af Grilltips.dk

Tilbedredning af tilbehør

Grillet majskolber med parmesan og chili

  • 4 majskolber
  • 40 g parmesan
  • 1/2 rød chili,
  • 1 spsk smør
  • 1 tsk flagesalt
  • 1 spsk bredbladet persille, finthakket

Læg majskolberne med blade i en skål med let saltet koldt vand i 30 min. Derefter ligges de på en varm gril med bladene på i ca. 20-25 min. Husk at vend dem en gang i mellem, de færdige majskolber tages af grillen og pilles for blade. Hak chili og persille fint, smør majskolben med smør, fint riv parmesan ud over og drys til sidst med chili og persille. Læg derefter majskolben på grillen igen i ca. 5-7 min. Til osten er dejlig gylden.

Opskriften er udarbejdet af kok Thomas Guldhammer

Tomatsalat

  • 500g cherry tomater
  • 2 friske mozzarella kugler
  • 1 rødløg
  • 3 spsk. olivenolie
  • Basilikum
  • Salt og peber 

Start med at skær cherry tomaterne i halve, og skær derefter mozzarella kuglerne i tern og put det i en skål. Skær rødløget ud i tern. Pil basilikumblade og put i skålen, og drys herefter med salt og peber (Vi foretrækker godt med salt og peber). Til sidst tilføjes olien, og så skal tomatsalaten bare røres sammen. 
Et godt tip er at lave tomatsalaten nogle timer før der skal serves, så den rigtig kan nå at trække noget mere smag.