Flæskesteg i grill
- Kød:
- Tilbehør: Nye kogte kartofler, brunede kartofler, chips, rødkål og brun sauce
Tilberedning af Kød
Dup stegen tør med køkkenrulle.
Rids fedtet helt ned til, lige før kødet (en flæskesteg er sjældent ridset ordentligt fra starten) Brug gerne lidt tid på at gøre arbejdet grundigt, så får du det bedste resultat. Gnid groft salt ind i sværen og krydr med peber. Stik en grill-termometer i stegen. Start med at brune stegen ved høj indirekte varme, med en foliebakke under (hæld vand i foliebakken). Efter 10 minutter ved høj varme, skrues ned til ca. 200-220 grader, indirekte varme. Hvert 10 minut hældes lidt vand over sværen (sørg også for at foliebakken ikke løber tør). Stegen skal have 35-40 minutter pr. halve kilo eller til en kernetemperatur på 68 grader. Når stegen når ca. 60 grader, fjernes foliebakken, og der skrues op for den indirekte varme. Hold øje med stegen så sværen ikke bliver brændt. Når kernetemperaturen er på 68-69 grader, tages stegen af og sættes til hvile på et skærebræt i 10 minutter. Herefter er stegen klar til servering
Opskriften er udarbejdet af Grilltips.dk
Tilbedredning af tilbehør
Flæskestegssauce
- 3 spsk. Smør
- 3 spsk. Hvedemel
- 8 dl. stegesky eller svinebouillon (eller en blanding af begge)
- 1 spsk. Ribsgele
- 1 dl. piskefløde (valgfri)
- Salt og peber
Når flæskestegen kommer ud af grillen eller ovnen, hældes stegeskyen fra drypbakken i en skål eller kande. Skum det værste fedt af skyen, og spæd op med svinebouillon (terning + kogende vand) så du har 8 til 9 deciliter. Smelt smørret i en gryde og tilsæt melet. Pisk/rør til melet har absorberet alt smørret, og begynder at blive lysebrunt.
Tilsæt nu skyen langsomt, mens du fortsat rører. Når saucen begynder at få den rette konsistens, kan du tilsætte piskefløde, eller lidt mere sky.Til sidst smages saucen til med ribsgele eller *gastrik, samt salt og peber. Pas på med salt, da skyen er rimeligt salt i sig selv. Nu er saucen og stegen klar til servering sammen med nye kogte kartofler, brunede kartofler, rødkål og kartoffelchips.
Opskriften er udarbejdet af Grilltips.dk