Kyllingesalat & madbrød

(4 personer)
Det skal du bruge:

Tilberedning af Kød

  • 4 stk. kylling bryst
  • 12 skiver bacon
  • 15 grønne asparges
  • 3 majskolber
  • 2 avocado
  • 200 gr. Frisk rucola salat
  • 50 gr. Pinjekerner
  • Smør, salt og peber

DRESSING

  • 2 spsk. Balsamico eddike
  • 1 spsk. Akaciehonning
  • 1 Spsk. Grov sennep (eller 1 tsk. Dijon sennep)
  • 1 spsk. Olivenolie
  • Peberblanding eller grov kværnet peber

Rens majskolberne, smør dem ind i smør og pak dem individuelt ind i folie. Dup kylling bryst tør med køkkenrulle, og pak hvert bryst ind i 3-4 skiver bacon. Læg kylling brysterne i et ildfast fad, og tilbered dem i grillen, ved indirekte varme i ca. 45 minutter. Tag foliebakken af varmen, og lad kyllingen køle af. Grill de grønne asparges i et par minutter på hver side, og lad også dem køle af. Rist pinjekerne gyldne på en varm, tør pande. Læg kernerne på et stykke køkkenrulle til afkøling. Pisk, med en ske, en dressing af alle ingredienserne, og smag til med enten mere honning eller sennep. Vask Rucola salaten og dup den tør med et viskestykke eller køkkenrulle, og bred salaten ud på et fad. Fjern sten og skræl fra avocado og skær dem i mindre stykker. Skær majsen fra kolben, skær asparges i mindre stykker og fordel begge ovenpå rucola salaten sammen med avocado. Skær kylling brysterne i mindre stykker og fordel dem ovenpå, drys med pinjekerner. Til sidst fordeles dressing over salaten og den er klar til servering.

Opskriften er udarbejdet af Grilltips.dk

Tilbedredning af tilbehør

  • 5dl hvedemel
  • 3dl fuldkornsrugmel (eller anden grov meltype)
  • 50g gær
  • 1 tsk tørret oregano
  • 1 spsk. honning
  • 2 tsk tørret timian
  • 2 fed hvidløg
  • 1dl yoghurt naturel
  • 2 tsk havsalt
  • 3dl vand
  • 3 spsk. olivenolie


Vil du lave dit eget sprøde og lækre madbrød til frokost eller aftensmad, er disse madbrød perfekte til formålet. De er lavet med hvidløg, der gør dem særligt gode til retter med kød og friske salater. Du laver brødet på følgende måde:

Opløs gær i lunken vand i en skål. Kom yoghurten i når gæren er blevet opløst. Kom olie, honning, salt, krydderier, presset hvidløg og mel i skålen og rør godt rundt. Når dejen er blevet fast, skal du tage den ud på bordet. Drys lidt ekstra hvedemel på bordet og ælt dejen, så den bliver lind og luftig. Kom dejen tilbage i skålen og lad den hvile et lunt sted med et viskestykke over sig. Den skal gerne hvile og hæve i minimum 30 minutter. Tag dejen op af skålen og lav 8-10 minibrød af den. Læg hvert brød på en bageplade med bagepapir. Pensl hvert brød med æg eller mælk. Sæt bagepladen i en forvarmet ovn på 180-200 grader varmluft. Der er forskel på, hvor lang tid brød skal bages afhængig af størrelserne.
Når brødene lyder hule, og når de er faste i konsistens i midten, er de færdige i ovnen. Du kan bruge en urtekniv og tjekke, om de er færdigbagte. Når der ikke sidder dej på knivbladet, kan de tages ud af ovnen.

Opskriften er udarbejdet af Vildmedmad.dk