Spareribs i øl med Coleslaw

(4-6 personer)
Det skal du bruge:
  • Kød:
  • Tilbehør: Coleslaw med pommes frites

Tilberedning af Kød

  • 3 kg. gode spareibs
  • 2 store løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 liter pilsner
  • 1 liter vand
  • 5 laurbærblade
  • 10 peberkorn
  • 2 svine eller okse boullionterninger
  • 1 flaske barbecuesauce (Santa Maria eller ligende)

Sørg for at hinden på bagsiden af ribstykkerne er fjernet. Kom alle benene i en stor gryde og dæk med lige dele vand og pilsnerøl. Pil løgene og hvidkøgene og skær dem igennem en enkelt gang. Læg dem i gryden sammen med laurbærblade og peberkorn. Bring det hele i kog, og skru herefter ned så gruden simre. Lad den simre i ca. 1½ time. Tag de kogte spareribs op af gryden og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle. Pensl dem herefter med oliven eller solsikkekerneolie. Tænd grillen på direkte varme. Når grillen er varm lægges ribsstykkerne på grillen, og efter 2 minutter vendes de og pensles første gang med barbecuesauce. Vend igen efter 2 minutter og pensl den anden side. Gentag denne process en gang til, så begge sider får to gange barbecuesauce. Herefter er dine øl-kogte spareribs klar til servering. Server med bagt kartoffel eller hjemmelavet coleslaw og en kold øl.

Opskriften er udarbejdet af Grilltips.dk

Tilbedredning af tilbehør

Coleslaw

  • 1 Spidskål eller hvidkål
  • 3 - 4 Gulerødder
  • 1 Løg
  • 4 spsk. Mayonnaise
  • 4 spsk Creme Fraiche, Youthurt eller A38
  • 1 - 2 spsk Sennep, som French´s gul sennep
  • 2 tsk Æbleeddike eller hvidvinseddike
  • ½ tsk Sukker
  • Salt og peber

Bland cremefraiche, mayonnaise, sennep, rørsukker og æbleeddike eller hvidvinseddike sammen, og smag til med salt og peber. Snit kålen i tynde strimler, evt. på et mandolin jern. Riv gulerødderne og løget. Bland alle delene sammen i en stor skål.

Opskriften er udarbejdet af Gastromad.dk

Hjemmelavet pommes frites

  • Maris Piper kartoffel
  • Friture olie

Kartoflerne skrælles. Kartoflerne skæres i ensartede pommes frites på ca. en fingers tykkelse. (Man kan også bruge et pommes frites jern). De skåret pommes frites skal nu udvandes ved at ligge dem i vand i mindst 2 timer. Dræne vandet fra pommes frites og dryp dem af i et viskestykke. De tørre pommes frites skal nu blive afbagt i frituren ved 140 grader i ca. 13 min. De afbagte pommes frites kan nu køles ned, og er klar til at blive friteret ved 180 grader.

Opskriften er udarbejdet af kok Michel Lycoops fra Madmedmest