T-bone med baconkartofler og salat

(4 personer)
Det skal du bruge:

Tilberedning af Kød

  • T-Bone af 400 – 600 g.
  • Salt
  • Kryddersmør

Tag t-bonen ud af køleskabet omkring 1 time inden tilberedning, hvor den saltes med fint salt. Både for at give den stuetemperatur og trække noget af væden ud af kødet. Inden tilberedning duppes den helt tør for væde.

Tilberedning på Grill

Start grillen op uanset om det er en kul- eller gasgril så den har en god varme. En t-bone skal have omkring 8 – 12 minutter i alt, eller 56 grader ved dens kernetemperatur for rød. Steg t-bonen omkring 1 minut på hver side over direkte varme, så den får noget stegeskorpe. Placer den dernæst over indirekte temperatur ved omkring 180 grader i 6 – 8 minutter indtil den når 56 grader for rød, 60 for rød rosa og 64 for rosa. En god ide, at tjekke den undervejs, så det ikke pludselig bliver gennemstegt. Lad dernæst t-bonen hvile i omkring 5 minutter med et klæde over. Kom aldrig stanniol over kødet da det derved fortsætter med at tilberede. Når kødet har hvilket skæres det ud ved, at skære det fri fra benet på hver side, og dernæst skære hvert stykke i mindre skiver. Server det med benet og udskæringerne på hver side.

Tilberedning pande og ovn

Tænd for ovnen ved 180 grader uden varmluft. Varm en pande op ved høj varme. Stegt først fedtkanten, hvis t-bonen har denne. Kom lidt smør og olie på panden og steg t-bone steaken omkring 1 minut på hver side så den bliver brunet. Placer t-bonen i et fad som kommes i ovnen eller stil panden direkte i ovnen i omkring 6 – 8 minutter. Som ved grill tjekkes kernetemperaturen undervejs. Lad dernæst t-bonen hvile i omkring 5 minutter med et klæde over. Kom aldrig stanniol over kødet da det derved fortsætter med at tilberede. Når kødet har hvilket skæres det ud ved, at skære det fri fra benet på hver side, og dernæst skære hvert stykke i mindre skiver. Server det med benet og udskæringerne på hver side.

Opskriften er udarbejdet af Gastromad.dk

Tilbedredning af tilbehør

  • 6 store bagekartofler (eller 8-10 almindelige kartofler)
  • 3 spsk. Baconmarmelade (den findelte/blendede)
  • 3-4 spsk. Olivenolie
  • 1 tsk: Tørrede chiliflager
  • Peber

Skyl kartoflerne og dup dem tørre. Skær dem i mindre både. Bland baconmarmelade med olivenolie i en skål, og vip kartoffelbådene over i skålen. Bland det hele godt sammen, så alle kartoffelbåde bliver smurt i baconblandingen. Drys med chiliflager, og krydr med sort peber.
Læg kartoffelbådene i et ildfast fad eller i en foliebakke, og sæt dem i grillen, ved middel, indirekte varme (220-240 grader) i ca. 30 minutter. Kig til dem ind i mellem, så de ikke brænder på. Server kartoflerne som tilbehør til burger, eller hvad du nu synes trænger til lidt ekstra forkælelse, ved middagsbordet.

Baconmarmelade

  • 500 g bacon i skiver
  • 400 g løg i tynde skiver
  • 3 fed finthakket hvidløg
  • 1 finthakket rød Chile
  • 1 tsk. Paprika
  • ½ tsk. Røget paprika (efter smag, det kan godt smage for meget igennem)
  • 1 tsk. Hvidløgspulver
  • 1 tsk. Løgpulver
  • 1 tsk. Kværnet peber
  • 1 tsk. Tørrede chiliflager
  • 1 dl. Ahornsirup
  • 1 dl. Brun Farin
  • 1 dl. Balsamico eddike
  • ½ dl. Heinz Ketchup
  • 2 spsk. Engelsk Sauce
  • Salt og peber til at smage til med

Start med at skære bacon i mindre stykker, og steg det helt sprødt på en pande, ved middel varme. Det må ikke branke eller blive for hårdt stegt, så brug lidt ekstra tid på middel varme. Tag bacon af, og tilsæt løgene, skåret i tynde skiver.
Løgene steger nu, ved middel varme i 7-10 minutter, til de begynder at brune lidt. Tilsæt finthakket hvidløg og hakket chili og steg videre i 3-4 minutter.
Tilsæt alle krydderierne samt bacon, ahorn sirup, brun farin, balsamico, ketchup og engelsk sauce. Rør rundt så alle ingredienser fordeles og farinen opløses. Skru lidt ned for varmen og lade det hele simre i et par minutter, indtil det har en tyktflydende konsistens.
Hæld det hele i en skål, og beslut om du vil lave en grov eller en fin marmelade. Skal den være grov, skal du ikke foretage dig yderligere, hvis den skal være fin (til saucer, kartofler, marinader og som smørelse) skal du blende med en stavblender, eller blend det i en almindelig blender.

Opskriften er udarbejdet af Grilltips.dk

  • 3 modne Nektariner eller ferskner
  • 2 store avocadoer
  • 3 spsk. Citronsaft
  • 3 spsk. Olivenolie
  • 1 spsk. Flydende honning
  • 1 hakket skalotteløg
  • 1 rød chili (eller ½ rød chili, alt efter styrke og smag)
  • ½ dl Cashewnødder
  • Mynteblade, salt og peber

Bland citronsaft, olivenolie, honning, finthakket chili og skalotteløg i en skål. Skær nektarinerne i både, og læg dem i marinaden, hvor de skal trække i mindst 15 minutter, men gerne 1 time eller 2. Lige før servering skæres avokadoerne i både eller skiver og blandet forsigtigt med nektarinerne i marinaden. Drys hakkede cashewnødder og mynteblade over, krydr med groft salt og friskkværnet peber og server salaten med det samme.

Opskriften er udarbejdet af Grilltips.dk