Teres Major med trøffelsauce og kartoffelsouffle i grill

(4 personer)
Det skal du bruge:
  • Kød:
  • Tilbehør: Trøffelsauce, kartoffelsouffle i grill og bruchetta

Tilberedning af Kød

  • 2 - 3 stk. Teres Major af i alt 600 – 800 g.
  • 2 - 3 spsk. smør
  • 8 kviste frisk timian
  • Skallen fra en hel økologisk/usprøjtet citron
  • 3 fed hvidløg

Puds stykkerne for fedt og sener. Drys dem med salt og peber, og kom dem i vakuumposer, hvor smør, timiankviste, hvidløgsfed og citronskal kommes ved.Vakuumpak posen og tilbered dem ved 54 grader i 3 timer.
Tag dernæst Teres Major ud af posen, og dup dem tørre. Kom dem på en grill, eller pande ved høj varme og brun dem på alle sider. På en pande er det en god ide, at stege dem i smør sammen med hvidløg og timin.Skær dem i skiver af ca. 1 cm, som placeres på en tallerken, og hæld lidt trøffelsauce over. Riv inden servering noget trøffel over sauce og Teres Major stykkerne.

Opskriften er udarbejdet af Gastromad.dk

Tilbedredning af tilbehør

Trøffelsauce

  • 2 dl kalvefond
  • 1 dl hvidvin
  • 2 finthakkede skalotteløg
  • 3 dl piskefløde
  • 2 - 4 spsk. Trøffelolie
  • 2 stk. sorte trøfler
  • Salt og peber

Kom kalvefond, hvidvin og skalotteløg i en gryde, som koges ned til det halve. Kom fløde og trøffelolie i, og lad det simre ved middel varme i 10 – 15 minutter. Smag saucen til med salt og peber, mere trøffelolie. Inden anretning rives en sort trøffel i saucen. Gem den anden til anretning.

Opskriften er udarbejdet af Gastromad.dk

Kartoffel souffle

  • 5-7 kartofler
  • 3 æg
  • 1/4 piskefløde
  • 100 gr. revet emmentaler eller gauda
  • Salt, peber og muskatnød
  • 10 små portionsforme (folie eller ildfast stentøj)

Skræl kartoflerne og skær dem i små tern. Bland æg, fløde med to trediedele af osten og krydr med friskkværnet peber og salt, samt en knivspids knust muskatnød, eller to, alt efter smag. Bland de hakkede kartofler i blandingen. Hæld blandingen i små portionsforme af folie eller i ildfaste ramakiner og drys den resterende ost ovenpå. 
Bag dem ved middel, indirekte varme, 200-220 i 20-25 minutter i grillen (eller udeovn). Kig til formene fra tids til anden, så de ikke brænder på.

TIP
Du kan variere ovenstående opskrift meget. Det vigtigste er at du beholder blandingsforholdet med 3 æg og 1/4 piskefløde. Så kan du ellers tilsætte lige de ingredienser til retten som du ønsker, og vælge den ost du bedst kan lide. Hakket løg, eller finthakket frisk broccoli passer rigtig fint i blandingen, det samme gør stegte bacon-tern eller tern af stegt chorizo pølse.

Du kan krydre med chili eller cayennepeber, drysse med purløg eller persille osv. Prøv dig frem, og fremstil dine helt egne små kartoffeloverraskelser. I sidste ende kan du også udskifte kartofler med andre rodfrugter, blomkål eller spinat. Mulighederne er stort set uendelige.

Opskriften er udarbejdet af Grilltips.dk

Bruchetta

  • 4 skiver franskbrød
  • 4 blommetomater
  • 150g mozzarella (45+)
  • Olivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • 1 bundt friske basilikumblade

Start med at gnide hvidløget mod overfladen af hver skive franskbrød. Dryp olie på alle skiver og skær mozzarella og tomater i skiver. Fordel mozzarella og tomater på hvert stykke franskbrød og afslut med at lægge 1-2 basilikumblade øverst. Lun brødene i ovnen på 180 grader.

Opskrift af Vildmedmad.dk