Temperatur på oksemørbrad
Der er intet, der dufter mere af weekend end en lækker oksemørbrad. Denne udskæring er klassikeren, der aldrig går af mode. En oksemørbrad fortjener den rette kernetemperatur, ellers risikerer du, at den bliver tør. Her på siden kan du blive klogere på den populære udskæring, hvor vi også præsenterer dig for den helt rette temperatur på oksemørbrad.
Hvad er den mest ideelle temperatur på oksemørbrad?
Din tilberedning af oksemørbraden bestemmer, hvilken farve den får. Nogle ønsker deres mørbrad gennemstegt, mens andre foretrækker, at kødet bevarer en rød farve. Nedenfor kan du se en oversigt over, hvilken kernetemperatur oksemørbraden bør have, afhængig af hvordan du ønsker at tilberede kødet:
- Rød/rosa: Steg kødet ved 50-53 grader.
- Medium: Steg kødet ved 54-57 grader.
- Gennemstegt: Steg kødet ved 58-62 grader.
Du bør være opmærksom på, at hvis temperaturen overstiger disse grader, risikerer du, at kødet bliver tørt. Det samme gælder, hvis temperaturen på oksemørbraden er lavere end ovenstående – her risikerer kødet at blive sejt.
Sådan kan du servere din oksemørbrad
Hvis du skal servere mad til én eller flere gæster, kan du med fordel servere en helstegt oksemørbrad med lækkert tilbehør. Tilbereder du oksemørbraden ved den rette temperatur, kan du få et svimlende godt resultat, hvor kun en lækker rødvins- eller bearnaisesovs kan bidrage til det endegyldige nådestød.
Det er også en mulighed at skære din oksemørbrad ud inden tilberedningen. Her skal du dog være opmærksom på, at kernetemperaturen på mørbradstykkerne stiger hurtigere sammenlignet med en hel oksemørbrad. Udskæringen fra den lille ende af oksemørbraden – også kaldt for filet mignon – kan bl.a. ved den rette tilberedning give en udsøgt smagsoplevelse, hvor kødet nærmest smelter i munden.
Lad kødet hvile, når oksemørbradens kernetemperatur er nået
Når oksemørbraden har nået sin ideelle kernetemperatur, anbefaler vi, at du lader kødet hvile i 15-20 minutter. Hvis du begynder at skære i kødet med det samme, har fibrene endnu ikke trukket sig sammen, hvilket betyder, at al den lækre saft siver ud på spækbrættet. For den optimale smagsoplevelse bør denne saft forblive inde i kødet, og det sikrer du ved at lade oksemørbraden hvile.
Sådan holder du serveringstemperaturen på oksemørbrad
På diverse restauranter langer de flere retter over disken i timen – og det stiller store krav til timing. Hvis der skal serveres flere retter til en større forsamling, ønsker man naturligvis at komme ind med maden på én gang. Er oksemørbraden færdig først, kræver det, at temperaturen herpå kan opretholdes, indtil de øvrige retter er klar.
På restauranter bruger de en varmelampe til at holde maden varm, men hvad kan du egentlig gøre hjemme i privaten? Mangler dine pommes frittes f.eks. 10 minutter i ovnen, og ønsker du at holde temperaturen på din oksemørbrad jævn inden servering, kan du f.eks. pakke den ind i staniol.
Hvor på oksen kommer mørbraden fra?
En oksemørbrad er ligesom alle andre mørbrader en udskæring fra en muskel på indersiden af rygsøjlen. Som du sikkert allerede ved, er oksemørbraden et af de fineste stykker kød på oksen, og det skyldes kødets suveræne mørhed og smag. Det forudsætter dog en tilberedningsproces, hvor den rette kernetemperatur på oksemørbraden overholdes.
Grunden til, at du stort set altid får et lækkert, mørt resultat, når du serverer en oksemørbrad, er, at oksen stort set ikke stresser denne muskel i løbet af dens levetid. Med en god marinade kan du endda gøre kødet yderligere mørt, idet marinaden nedbryder kødets fibre, hvilket samtidig giver en masse smag til kødet.
Hos The Meat Club får du altid et godt tilbud på oksemørbrad
Hos The Meat Club mener vi, at det skal kunne betale sig at spise godt. Derfor finder du altid et godt tilbud på vores oksemørbrad på vores hjemmeside. Der er ingen grund til at betale overpris for et godt stykke kød – derfor har vi afskåret de fordyrende mellemled, hvilket ofte gør os 10-20 % billigere end markedet. Det mener vi, giver mest mening for vores kunder.
Klik på linket, hvis du ønsker et godt tilbud på vores oksemørbrad. Vi leverer lige til døren, og du får altid en udsøgt kvalitet hos os. Velbekomme.