Tilberedning af Kød
- 2 kg spareribs
- 2 dl sød fransk sennep
- 2 dl ahornsirup
RUB
- 1 spsk løgpulver
- 1 spsk hvidløgspulver
- 2 tsk peberblanding eller kværnet peber
- 2 tsk sød paprika eller smoked paprika
- 2 tsk spidskommen
- 1 tsk groft salt
- 1 tsk sennepspulver
- ½ tsk chilipulver
- ½ tsk cayennepeber
Den nemme måde
Pensl ribs med ahornsirup og drys dem med rub. Pak dem i en foliepakke, der er tætsluttende, men med lidt luft for oven, så folien ikke klæber til oversiden af ribs. Læg foliepakken i grillen, på indirekte varme i 2 timer, ved ca. 180 grader. Efter to timer pakker du ribs ud af folien, pensler dem med hjemmelavet barbecuesauce, og lægger dem på grillen, stadig ved indirekte varme. De skal nu have ca. 30 minutter, mens du pensler dem med barbeque sauce hver 10 minut. Så er de klar til servering.
Opskriften er udarbejdet af Grilltips.dk
Den traditionelle måde
Sørg for at hinden der sidder på bagsiden af ribsiden er fjernet.
Pensl ribsiderne med sød fransk sennep og drys dem med rub. Nu skal de i grillen i en time, hvorefter du vender dem og giver dem yderligere en time.
Når ribs har fået 2 timer skal de have en ny coating. Læg hver ribside i et stykke folie, pensl begge sider med ahornsirup og pak folien omkring, med efterlad lidt luft, så folien ikke pakkes stramt omkring benene. Nu skal de have yderligere en time ved samme temperatur. Efter en time i folie, pakker du ribs ud, og pensler dem med din hjemmelavede barbequesauce. Nu skal de i grillen igen i 20-30 minutter, mens du pensler dem hvert 10 minut. Nu er dine hjemmelavede barbecue spareribs klar til servering.
Opskriften er udarbejdet af Grilltips.dk
- 2 Rødløg
- 2 Fed hvidløg
- 1 stort æble
- 100 Gr brun farin
- 1/2 dl Soya sauce
- 1 dl. Øl
- 1 dl Heinz Ketchup (alternativt anden ketchup)
- 1½ dl. Æblejuice eller cider
- 1 dl. Jack Daniels Whiskey (alternativt slavewhisky)
- 1 tsk. Røget Paprika (Smoked Paprika kan købes I de fleste supermarkeder)
- 1/2 tsk. Chilipulver eller knust chiliblanding
- ½ tsk Cayennepeber
- Salt og peber
Hvidløg, æble og rødløg hakkes fint og svitses brune i en gryde i lidt smør. Herefter tilsættes resten af ingredienserne og det hele småkoger, under låg i 30 minutter. Herefter kan saucen blendes med en stavblender eller i en blender. Saucen skal være tyk og jævn, ellers hænger den ikke ordentligt fast på kødet når du pensler med saucen. Hæld saucen på et glas med patentlåg, og lad den køle af. Du kan sagtens variere en del af ingredienserne, og eventuelt tilføje friske chilifrugter som Chiposle eller Jalapenõs, eller prøv med en tsk. rå kakao. Det er kun fantasien der sætter grænser.
TIP!!! Hæld IKKE whiskey i gryden som det første når løgene er brunede, det kan ende i en ordentlig flamme, hvis der er åben ild i nærheden. Hæld whiskey i som den sidste ingrediens og lad derefter saucen simre i 30 minutter. Saucen kan holde sig i køleskabet i et par dage i et tætsluttende glas med patentlåg.
Opskriften erudarbejdet af Grilltips.dk
Tilbedredning af tilbehør
Coleslaw
- 1 Spidskål eller hvidkål
- 3 - 4 Gulerødder
- 1 Løg
- 4 spsk. Mayonnaise
- 4 spsk Creme Fraiche, Youthurt eller A38
- 1 - 2 spsk Sennep, som French´s gul sennep
- 2 tsk Æbleeddike eller hvidvinseddike
- ½ tsk Sukker
- Salt og peber
Bland cremefraiche, mayonnaise, sennep, rørsukker og æbleeddike eller hvidvinseddike sammen, og smag til med salt og peber. Snit kålen i tynde strimler, evt. på et mandolin jern. Riv gulerødderne og løget. Bland alle delene sammen i en stor skål.
Opskriften er udarbejdet af Gastromad.dk
Hjemmelavet pommes frites
- Maris Piper kartoffel
- Friture olie
Kartoflerne skrælles. Kartoflerne skæres i ensartede pommes frites på ca. en fingers tykkelse. (Man kan også bruge et pommes frites jern). De skåret pommes frites skal nu udvandes ved at ligge dem i vand i mindst 2 timer. Dræne vandet fra pommes frites og dryp dem af i et viskestykke. De tørre pommes frites skal nu blive afbagt i frituren ved 140 grader i ca. 13 min. De afbagte pommes frites kan nu køles ned, og er klar til at blive friteret ved 180 grader.
Opskriften er udarbejdet af kok Michel Lycoops fra Madmedmest