Hvad er Wagyu-kød?
Wagyu-kød er fantastisk kød, der helt indiskutabelt ikke kan overgås. Det er superliga. Det er toppen af poppen. Kødet har nogle kendetegn og særegenskaber, der gør, at kødet betragtes som den “hellige gral” blandt kød-connoisseure. Bliv meget klogere på, hvad Wagyu-kød er her på siden.
Hvad er det, Wagyu-kød kan?
Der er intet, der kan hamle op med en stor og veltilberedt oksemørbrad, som er blevet krydret ganske rundhåndet. Sådan tror jeg, mange danskere tænker, for oksemørbrad er stadig den dag i dag den udskæring, som de fleste i det danske rige anser som den ultimative luksus. Og alt respekt for oksemørbrad – det er super lækkert! Men der findes endnu bedre ude i verden. Og mildest talt – så vil det overgå dine vildeste kødfantasier.
Man vurderer kvaliteten af Wagyu-kød ud fra marbling score (MBS)
Men lad os stryge fluks videre til marbling score. For før det er muligt at besvare, hvad Wagyu-kød er, så er det vigtigt at redegøre for marbling score. Denne score rangerer fedtmarmoreringen i Wagyu-kød. Og den gælder kun Wagyu-kød – den kan altså ikke bruges på svinekammen hjemme i fryseren. Wagyu-kød kan rangeres fra alt mellem 3 til 12.
Jo højere MBS, desto mere intramuskulært hvidt fedt (fedtmarmorering) findes der i den respektive Wagyu-udskæring. Det er fedtmarmoreringen, der afgør, hvor mørt dit kød kan blive efter tilberedning. Wagyu-kød med en meget høj MBS smelter ganske enkelt på tungen, og det er ikke i en metaforiske forstand – det er i den bogstaveligste forstand. Oplevelsen er fuldstændig uden sammenligning, og derfor har Wagyu-kød med en høj MBS også en dyrere kilopris.
Marbling score bruges altså på at udvælge den bedste kvalitet inden for den bedste kategori – altså Wagyu. Ligesom med diamanter. Nogle diamanter kan være “renere” end andre. Eller for at bruge en fodbold-analogi: Du kan sagtens spille for Manchester United, men er du bænkevarmer eller start 11’er? Okay, jeg tror du forstår min pointe.
Kend dit kød – Wagyu-kød vs. Kobe-kød
eg forstår godt, hvis du ikke umiddelbart har hørt om Wagyu-kød. Men det har du nu nok muligvis alligevel lidt indirekte. For har du hørt om Kobe-kød? Du ved det kød, der har modtaget massage hver tirsdag efter middagstid, drukket gæret øl fra truget og haft en kost, der kan gøre enhver dansk malkeko misundelig.
De mange sagn og myter om det japanske Kobe-kød skal naturligvis tages med et gran salt, men det er rigtigt, at Kobe-kvæget lever et betragteligt bedre liv end de fleste andre køer – og det gælder i den forbindelse også alle Wagyu-kvæg.
Alt Kobe er Wagyu, men ikke alt Wagyu er Kobe
For alt Kobe-kød er Wagyu-kød, men ikke alt Wagyu-kød er Kobe-kød. A’ hva’ siger du? Jo, Wagyu-kød kommer fra fire specielle japanske kvægracer. En af disse racer er det såkaldte Tajima-kvæg, hvilket giver hjemmel til at kunne kalde kødet Kobe. Men det stopper ikke her. Kødet skal overholde følgende fire krav:
- Kødet skal komme fra et Tajima-kvæg.
- Kvæget skal være slagtet i byerne Kobe, Nishinomiya, Sanda, Kakogawa eller Himeji, der alle ligger i Hyogo-distriktet.
- Marmoreringen i kødet skal have en marbling score mellem 6 og 12.
- Kvæget skal have en vægt på 470 kg eller mindre.
Som du kan se, er der meget specifikke krav til, hvad der slipper gennem nåleøjet som værende Kobe-kød, og de samme strikse krav gælder så vidt også for de andre tre racer, der giver os Wagyu-kød. Så Wagyu-kød og Kobe-kød er det samme – Kobe-kød er blot blevet markedsført på en markant anderledes og mere glamourøs måde.
Du kan altid kontakte os, hvis du stadig undrer dig over, hvad Wagyu-kød er og kan
Jeg håber, du er blevet klogere på Wagyu-kød. Det er en oplevelse, jeg kun kan anbefale, du får prøvet. Du kan altid skrive til os på info@themeatclub.dk, hvis du har uddybende spørgsmål til Wagyu-kød.
Husk, når du handler hos The Meat Club, så kan du altid vide dig sikker på, at vi er 10-20 % billigere end resten af markedet. Det, mener vi, giver mest mening for vores kunder. Grunden til det er, at vi har afskåret de fordyrende mellemled, så vi forhandler direkte med opdrætterne rundt omkring i verden. Det giver os indsigt i kvaliteten af kødet, og det giver dig en bedre pris.
Velbekomme!